SUNSET SESSION Aarhus Symfoniorkester

Solnedgangskoncert

Den 21/8 byder Aarhus Symfoniorkester velkommen til den tredje SUNSET SESSION.
SUNSET SESSIONS er en række koncerter præsenteret med Aarhusianske kulturaktører, der I samspil med omgivelserne i As Seen Below forener oplevelsen af lyd, lys, rum og tid.

Oplev Natten Synger. Ved grænsen mellem dag og nat samles musikere fra Aarhus Symfoniorkester og kontratenor Jens Ginge Skov om musik, der hylder det enkle, det gentagende og det eftertænksomme — Arvo Pärt, Henry Purcell, Philip Glass. Komponister, der ikke skynder på, men lader dig blive i oplevelsen og dens resonans.

I Ginges stemme mødes tekst og klang som ét — svævende over strygere og soloinstrumenter i et program, hvis vokale og instrumentale værker bevæger sig gennem barok varme til sagte, minimalistiske rum.

Oplev tiden gå i stå og tonerne strække sig mod himmelrummet, når skumringen sænker sig i The Dome og stilheden bliver til sang.

 

Koncerten foregår i As Seen Below, The Dome

Længde: 42 min

 

Praktiske oplysninger
  • Der er begrænsede pladser. Reservér plads til 40 kr.
  • Mødested: As Seen Below, udgang via. Niv. 3

 

Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet. 

Køb din entrébillet her Læs mere om As Seen Below
Køb billetter

Solnedgangskoncert