Stor kunst og brutal censur
Tyskland 1910–45 var en tid med revolutioner, kriser, propaganda og brutal politisk undertrykkelse – og kunsten blev en slagmark. Værterne på historiepodcasten Kongerækken, Hans Erik Havsteen og Anders Olling, møder museumsinspektør og kurator Jakob Vengberg Sevel til en levende samtale om kunst, magt og censur med afsæt i udstillingen Frihedens fald.
Med udgangspunkt i Kongerækkens podcastserie og konkrete værker fra udstillingen undersøger de, hvordan kunstnere reagerede, da kunsten blev kontrolleret og i stort omfang forbudt”. Hvad fortæller værkerne om en tid, hvor kunsten ikke længere bare var kunst – men også modstand, propaganda og politisk våben?
Praktiske oplysninger
- Der er begrænsede pladser. Reservér plads til 100 kr.
- Mødested: Niv. 3, Auditoriet
- Døren åbner 20 min. før
Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet.
Køb din entrébillet her Læs mere om Frihedens Fald